HTML er en fantastisk måde at præsentere tekst, billeder og video på.
Da Sir Tim Berners-Lee opfandt HTML i starten af 1990-erne, var det hans tanke, at dette var det eneste, HTML skulle bruges til. Og hvis vi tænker lidt over det, er det så ikke netop dette en hjemmeside gør?
Som du ved, er HTML bygget op af noget vi kalder en Document Object Model
eller DOM
. Det vil sige, at alt i et HTML-dokument er objekter. Objekter i HTML er repræsenteret af tags

Et tag er opbygget af et sæt markeringer, som vi kalder start- og slut-tags.

start tag slut tag
Hvad der står inde i tagget, bestemmer hvordan objektet, som tagget repræsenterer, opfører sig.
Skriver du for eksempel

, opfører objektet sig som et tekstafsnit.
Det rå indhold vi skriver imellem et tag-sæt, er det vi kalder det håndgribelige indhold - eller tangible content.

Lorem ipsum dolor sit amet ...

Et tag kan have forskellige attributter, som yderligere definerer hvordan objektet skal opføre sig. For eksempel skal HTML-dokumentet vide, hvilken adresse en bruger skal sendes til, hvis hun klikker på det håndgribelige indhold imellem to anchor-tags

Duck it!
Der er nogle få undtagelser til reglen om et sæt tags.
Hvis et objekts håndgribelige indhold udelukkende beskrives af taggets attributter, har objektet ikke noget slut-tag.
Dette kan være et image-, link- eller meta-tag. Det håndgribelige indhold i for eksempel et image-tag er beskrevet af attributten src

Tag | Beskrivelse | Eksempel |

Overskrifter i forskellig hierarkisk niveau |
Dette er en hovedoverskrift

Afsnit med tekst |
Dette er et tekstafsnit.

Link (anker) | Besøg eksempel |

Billede |  |

Unordineret liste |

Punkt 1

Punkt 2

Ordineret liste |

Første

Anden

Listeelement (bruges i
og

Som ovenfor |

Fremhævet tekst med betydning (typisk fed) | Vigtig tekst |

Fremhævet tekst med betoning (typisk kursiv) | Fremhævet tekst |

Semantisk container for side- eller sektionoverskrift |

Min side

Navigationselement med links |
Hjem Kontakt

Semantisk sektion med relateret indhold |

Om os

Information...

Selvstændigt indhold som fx blogpost, nyhed, osv. |

Nyhed

Sidefod eller sektionens bund |
Copyright 2025

Generel container (ikke-semantisk) |
Indhold

Inline container (ikke-semantisk) | Rød tekst |

Formular til brugerinput |
Send

Inputfelt i formular | Som ovenfor |

Klikbar knap | Som ovenfor |

Tabel |

Navn

Alder

Anna

30

Citatblok |
Dette er et citat.

Semantisk HTML betyder, at man bruger de HTML-tags, der bedst beskriver det indhold, man vil vise, i stedet for blot at bruge generelle containere som

eller
. Det gør din kode:
- Mere læsbar og forståelig for andre udviklere.
- Bedre for søgemaskiner (SEO).
- Bedre for skærmlæsere og andre hjælpemidler (tilgængelighed).
- Lettere at vedligeholde.
- Brug

til at opdele din side i meningsfulde sektioner. - Brug

og
til at vise, hvilken tekst der er vigtig eller betonet. - Brug

til tabulære data, i stedet for at lave en masse

-rækker.
Du skal nu lave et HTML dokument, som viser, at du behersker den overordnede HTML-struktur. Brug semantisk opmærkning når det er muligt

Opret en fil i dette repository, som du kalder
index.html

Filen skal indeholde:
head
-sektionbody
-sektionbody
-sektionen skal have mindst 20 forskellige objekter med indhold

Din HTML skal valideres på https://validator.nu/ (vælg "Check by text input")
Du må gerne bruge lorem ipsum til tekst, og til billeder kan du for eksempel bruge:
- https://placehold.co – genererer billeder i præcis den størrelse og farve du ønsker
- https://dummyimage.com – et andet godt alternativ til midlertidige billeder
- https://unsplash.com – gratis professionelle billeder, dog ofte større i filstørrelse
Du skal ikke style dit dokument.
Navn | Beskrivelse | Link |

Unsplash | Meget stor samling af professionelle billeder i høj opløsning. Gratis til både privat og kommercielt brug. | unsplash.com |
Pexels | Gratis billeder og videoer i høj kvalitet. Alt må bruges uden kreditering. | pexels.com |
Pixabay | Billeder, illustrationer, videoer og lydfiler – alt gratis og ofte uden kreditering. | pixabay.com |
Freepik | Grafikker, ikoner, billeder. Nogle kræver attribution eller Premium, men meget er gratis. | freepik.com |
Burst (Shopify) | Gratis billeder specielt egnet til webshops og markedsføring. | burst.shopify.com |
Stocksnap.io | Stort udvalg af stockbilleder, alt gratis og uden copyright. | stocksnap.io |
Kaboompics | Gratis billeder med fokus på livsstil, interiør og farvepaletter. | kaboompics.com |